”Fritidsaktiviteter er bredere end at gå til fodbold.”

Børnekulturhuset i Aarhus laver, i samarbejde med Det Boligsociale Fællessekretariat, kulturelle fritids-og ferietilbud for børn i udsatte boligområder i Aarhus. Det styrker medborgerskabet, åbner op for nye fritidsinteresser og giver børnene nye kompetencer. Projektleder hos Børnekulturhuset, Ulla Stilling Pedersen, fortæller om projektet.

Børn skal inspireres af fritidstilbud
Teater, dans, arkitektur og byggeri. Det er blot nogle af de aktiviteter, Børnekulturhuset tilbyder til børn fra i alt otte socialt udsatte boligområder i Aarhus Kommune.
”Der var ikke så mange kreative fritidstilbud for børn og forældre i områderne før, vi gik i gang. Vores mål er at gøre oplevelser med kunst og kultur lokale og lettilgængelige ved at tænke kultur ind i de eksisterende tilbud, lokale begivenheder og beboerhuse. Det er med til at styrke den lokale sammenhængskraft – og børnene får øjnene op for, at fritidsaktiviteter er bredere end at gå til fodbold,” siger Ulla Stilling Pedersen.
Gennem de mange forskellige aktiviteter møder børnene kunstnere, lærer om samarbejde, og det at være fælles om et projekt. De møder op til næste byggeaktivitet med tegninger af ting, de vil bygge og en kunne stolt fremvise det værktøjsbælte, han havde fået til jul. Gennem kulturtilbuddene skal børnene få øjnene op for en bredere pallette af fritidsinteresser.  

 

Det boligsociale samarbejde
Samarbejdet mellem Børnekulturhuset og Det Boligsociale Fællessekretariat er en stor værdi for projektet: ”De boligsociale medarbejdere er nøglen til at nå nogle børn, vi ellers ikke ville have fået fat i. Deres netværk og relationer sikrer, at vi får børn og forældre med i projektet,” siger Ulla Stilling Pedersen. Der er flere problematikker, som bliver behandlet i aktiviteterne:
”Rollefordelingen i vores aktiviteter er, at de boligsociale medarbejdere har det pædagogiske ansvar, mens kunstneren står for den kreative formidling. Børnene skal lære at være sammen på en anden måde end i skolen, og de kan f.eks. også lære noget om konflikthåndtering, når vi bygger huler side om side,” siger Ulla Stilling Pedersen.
Inden opstart af et nyt tilbud, afholder Børnekulturhuset et koordineringsmøde med de boligsociale medarbejdere og kunstneren, som står for aktiviteten for at lave en rolleafklaring:
”Kunstnerne skal klædes på til at arbejde i et udsat boligområde, og de skal kunne navigere i en større uforudsigelighed både i forhold til antal deltagere og at aktiviteten kan ændre sig undervejs. Så er det godt at have en plan B og C med i baghånden.”

De boligsociale medarbejdere bliver i høj grad også brugt til kontakten mellem forældre, børn og Børnekulturhusets aktiviteter. Den personlige kontakt mellem beboerne og de boligsociale arbejdere er afgørende for, om formidlingen af tilbuddene og fremmødet til dem skal lykkedes. 



Liv i beboerhusene og samarbejde på tværs af kernedriften
Børnekulturhusets aktiviteter foregår primært i og omkring boligområdernes beboerhuse, som er knyttet til kernedriften. ”Vi ser beboerhusene som lokale kulturhuse, som står og kalder på, at der sker nogle gode ting i dem. Det er også tæt på børnenes hjem og deres skoler, børnehaver og SFO’er, som vi samarbejder med.”
Når kulturtilbuddene bringes tættere på børnene, giver det også en mulighed for at netværke og flette indsatser sammen på tværs af det boligsociale, Børnekulturhusets aktiviteter og kernedriften:
”Det er en lim mellem forskellige indsatser. Når vi laver børneteater for dagtilbuddene, kommer pædagogerne med ud i børnenes område. På den måde kan vi tale med hinanden på tværs og få blik for nye behov og aktiviteter,” afslutter Ulla Stilling Pedersen.