Den boligsociale helhedsplans værdi for kernedriften

Marlene Wullf, boligsocial projektleder i Sønderborg kommune, har været i branchen i 13 år. Nu skifter hun karrierespor, men inden det har vi nået at tale med hende om, hvorfor det giver mening for en boligsocial projektleder at have fokus på kobling til kernedriften i en kommune. – Og hvordan koblingen skaber værdi og mening i det daglige.

Hvordan har samspillet mellem fysiske og sociale greb ændret sig positivt, siden du startede?

”Jeg synes altid, samarbejdet mellem de boligsociale indsatser og de fysiske helhedsplaner har været godt. For år tilbage var vi sådan nogle, der lavede hands-on opgaver. Det kunne være et byggeblad, som de frivillige beboerjournalister lavede. Alle kunne komme til orde, og det var også okay at lave en artikel med en beboer, som var utilfreds.
Vi fulgte for eksempel beboerne, når de skulle genhuses. Det var den mere praktiske del af det.
I dag er vi også med på et mere strategisk niveau, hvor vi sidder med i styre- og arbejdsgrupper. Jeg er ansat i kommunen nu, og det har selvfølgelig stor betydning for, hvor meget man bliver inddraget i de kommunale beslutningsprocesser.”

 

Hvordan har indsatstyperne ændret sig?
”Det boligsociale arbejde har ændret sig markant. Vi er gået fra at have meget fællesskabsorienterede beboeraktiviteter til i langt højere grad at have fokus på den individuelle beboer. I de første to helhedsplaner tror jeg faktisk ikke, vi fik fat i dem, der havde allermest behov for en særlig indsats. Vi tog nok det bedste af det bedste, og fik dem, som havde overskud. Der, hvor vi er nu, er vi nede og have fat i dem, som har det allersværest, fordi vi arbejder på individniveau.
Vores fokus ligger også i højere grad på at supplere kernedriften i for eksempel jobcenterindsatsen eller forældresamarbejdet i folkeskolen.”

 

Hvordan kobler I til kernedriften?
”For eksempel med det fremskudte jobcenter i Sønderborg kommune. De er i boligområdet så beboere, som har en sag i jobcentret kan møde deres jobcenter der, hvor de er. Vi vurderer, hvad det er for nogle ledige, vi har. De er langt fra arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Vi kan så supplere den fremskudte jobcenterindsats med nogle særlige, klargørende forløb til virksomhedspraktik. Vi har en medarbejder, som laver beskæftigelsesfremmende forløb, som handler om, hvad det er for nogle barrierer, vi oplever. Der er også en virksomhedskonsulent tilknyttet helhedsplanen, som laver netværk til de virksomheder, der ligger tættest på. Vores beboere står ikke på en bus kl. 07 om morgenen for at køre 15 kilometer til en virksomhed, men kan de gå lige over vejen, tror vi på det.
Vi snakker social ansvarlighed med virksomhederne. Vi vil gerne have dem til at gøre en ekstra indsats for at løfte de her boligområder ud af udsathed.”
Der er også skolehjem-koordinatorerne. De er brobyggere til de forældre, som skolerne har en dårlig kontakt til. De tager hjem til forældrene og får lov at komme ind. Det er meget tydeligt, at der er brug for en ekstra kommunkationsindsats overfor de her sårbare beboere. I skolen arbejder man med børnenes ressourcer, vi arbejder med forældrenes forudsætninger for at blive mere aktive.”

 

Hvad er udfordringerne ved at supplere kernedriften?
Vi har en fireårig projektperiode, og dagsordenen i kommunen løber virkelig hurtigt. Det kan være udfordrende, når man kommunalt ændrer fokus og sætter nogle initiativer i gang, som vi egentlig synes, vi havde styr på. Det er en løbende opgave for en projektleder at få afklaret de snitflader.
Så opfordrer man typisk til, at vi fokuserer vores indsats i boligområderne, og de fokuserer deres indsats i resten af kommunen.



Hvad så med effekten af koblingen?
”Når det går godt i aktiviteterne, har vi professionelle, som siger ”Det her, det er bare det fedeste.”
Det kunne for eksempel være med vores skolehjem-koordinatorer. Vi har den ekstra ressource, det kræver, at tage kontakt til de forældre, skolen ikke kan nå.  Det samme gælder i psykiatrien. De får en gadeplansarbejder, som de sikkert ikke ville have haft uden den boligsociale indsats.
På den måde kommer værdien af koblingen videre i systemet til ledere og skolechefen. Det kommer også direktøren for øre. Når vi supplerer og skaber værdi i deres afdeling, har vi meget nemmere ved at komme igennem med vores budskaber. Helt op på direktionsniveau.
Jeg tror dog, vi alle sammen sukker efter længere projektperioder. Det kunne være fedt med seks eller otte år. Det er det lange, seje træk, vi ønsker ekstra ressourcer til. Der er en vis træthed hos vores samarbejdspartnere i kommunen over, at vi hele tiden skal skifte indsatsområder og aktivitetsnavne.”



Tre ting din efterfølger skal vide
”For det første, at det er et superspændende og fedt job. At have så mange samarbejdspartnere er bare lykken.
Med det sagt, så står man i et krydsfelt mellem forskellige interesser. En arbejdsmarkedafdeling, som kører på en måde, en familieafdeling, der kører på en anden måde, en landsbyggefond, som vil noget tredje.
Det skal man kunne navigere i.
Den tredje ting er, at vi meget håndgribeligt kan vise værdien af at gå på tværs af forvaltningen.
Det boligsociale har helhedsperspektivet. Det handler om sammenhængskraften i boligområdet. Børns trivsel, voksne udenfor arbejdsmarkedet, medborgerskabet. Det skaber en kæmpe værdi, og vi har forholdsvist nemt ved at gå på tværs af forvaltningen, fordi vores helhedsplan er bygget op med indsatsområder. Nogle arbejder med skolerne, nogle arbejder med udsatte unge. Når vi snakker sammen, opstår der magi. Vi kan meget lavpraktisk og hurtigt være med til at løse op for nogle komplekse problemstillinger.”

 

En sidste indvending?
”Jeg har sådan grinet af de der gamle, boligsociale dinosaurer, som har været med i mange år, og nu er jeg selv en af dem. Det er fordi, jeg godt kan lide, når ting forandrer sig. Mange samarbejdspartnere, mange snitflader og mange bolde i luften. Så jeg vil sige: De ledere, jeg arbejder med, er med i en faglig følgegruppe. Vi taler sammen om de konkrete problemstillinger. De siger at den viden, de får fra den boligsociale helhedsplan, er værdifuld for deres afdeling.
Så jeg er glad for, vi er med til at skabe noget, som har værdi.”

 


Marlene Wullf
Boligsocial projektleder i Sønderborg kommune

Uddannet folkeskolelærer
Projekt-og lederuddannelse fra Attracter i Aarhus

Startede i 2007 med helhedsplan i Aabenraa kommune.

Har kørt fire helhedsplaner i hhv. Kolstrup boligforening, Aabenraa boligforening og Sønderborg kommune
.

En ting, Marlene undrede sig over i det boligsociale arbejde:
” Man drifter organisationen på en hel anden måde end i privat udlejning. Jeg skulle vænne mig til at etablere samarbejde på tværs ind i de forskellige forvaltninger.”

Skal nu uddanne sig til fodterapeut og bruge det, hun kalder sit tredje arbejdsliv, på at være selvstændig efter 13 år i det boligsociale.