Fra fraflytning til fastholdelse

CFBU har samlet en række forslag til, hvordan boligorganisationer og kommuner kan få beboere med job og uddannelse til at blive boende i længere tid i udsatte boligområder. 

Undersøgelsen bygger på interviews med beboere og boligorganisationer og kommer med anbefalinger på baggrund af udfordringer med stor fraflytning blandt ressourcestærke børnefamilier i landets udsatte boligområder.

 

Forslagene i rapporten spænder over tre overordnede temaer, der har betydning for, at ressourcestærke familier bliver boende: Familiernes boligbehov, det sociale liv i boligområdet og omverdenens syn på boligområdet. Det handler blandt andet om at sikre, at børnefamilierne har plads nok i boligen, at der er attraktive legepladser og sociale aktiviteter, der styrker naboskabet, og at der arbejdes med at mindske dårligt image og forbedre områdernes omdømme.

 

 

Download rapporten her.

Foto: Kristian Brasen