Blandede by- og boligområder og social mobilitet

Hvad sker der, når vi blander forskellige mennesker i by- og boligområder? Og hvad gør det ved den sociale mobilitet? Bliv klogere på erfaringer og effekterne af den blandede by, når VIVE og Realdania inviterer til seminar 12. oktober i BLOX i København.

Blandt politikere, forskere og praktikere er der mange syn på betydningen af et socialt mix i byer og boligområder. De kan ofte være præget af forskellige positive og negative værdiladninger. Men hvad siger erfaringerne? Og hvad siger forskningen ?

 

Seminaret sætter fokus på, hvad socialt mix er for en størrelse, og hvornår socialt mix af beboere kan være godt for byer, boligområder og deres beboere. Til seminaret har vi inviteret to markante forskere inden for socialt mix, byer og boliger:

 

Prof. George Galster præsenterer sin forskning om socialt mix – muligheder og begrænsninger. Ud fra amerikanske studier fortæller han om, hvad der er evidens for.

 

Dr. Gideon Bolt udlægger de hollandske strategier for at øge socialt mix og beskriver de positive og negative konsekvenser for social sammenhængskraft, udbuddet af boliger og rummeligheden på boligmarkedet. Han præsenterer også en række andre hollandske tiltag, der kan støtte op om socialt mix og bekæmpe udsathed.

 

Du kan se hele programmet og tilmelde dig her.

 

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser.

Tilmeldingen er bindende.

Spørgsmål kan rettes til Ann Daugbjerg Olsen på boligsocialnet@bl.dk