Ny podcast om boligsociale indsatser

I de socialt udsatte boligområder bor der mange mennesker, som har tunge udfordringer. Den Ekstra Indsats handler om indsatserne målrettet disse udsatte borgere.

I en podcastserie på tre afsnit besøger podcasten, Den ekstra indsats, socialt udsatte områder i København, Helsingør, Aarhus og Brøndby Strand. For at finde ud af, hvad der er op og ned i det boligsociale arbejde taler de med beboere, boligsociale medarbejdere, kommunale medarbejdere, forskere og med Landsbyggefonden, der finansierer det boligsociale arbejde.  

I første afsnit dykker podcasten ned i snitfladerne mellem de kommunale, sociale ydelser og det boligsociale arbejde. Andet afsnit handler om, hvordan boligsociale indsatser kan understøtte folkeskolen og sidst, men ikke mindst, handler tredje afsnit om unge mænd og kriminalitet i udsatte boligområder samt, hvordan boligsociale griber problemstillingen an.

 

Lyt til podcasten her