Far for livet

I en rapport fra VIVE fremgår det blandt andet, at hver femte af de danske småbørn har fædre, der har fået en dom for kriminalitet og at seks procent af de danske småbørn har fædre, der inden for de seneste fem år har været i stofmisbrugsbehandling.

I rapporten fremgår det også, at de adspurgte aktører (beboere, medarbejdere, projektledere, samarbejdspartnere, mm.) vurderer, at boligsociale indsatser kan være med til at gøre en forskel for de små børn og deres familier.

 

Far for livet er et projekt, som Forum for Mænds Sundhed står bag med støtte fra Nordea Fonden. Far for livet har til formål at styrke relationen mellem far og barn bl.a. igennem viden og aktiviteter.

På deres hjemmeside kan fædre få viden om og gode råd til dét at være (nybagt) far. Der er også info om aktiviteter, som fædre kan deltage i alene eller med deres børn.

Et af Far for livets mål er at åbne 25 Fars Legestuer i Danmark, hvor fædre kan komme og lege med deres børn og møde andre fædre.