Pulje - Etablering af partnerskaber mod social kontrol

Med denne pulje har kommunerne mulighed for at ansøge om støtte til at etablere partnerskaber med civilsamfundsaktører

Puljen har til formål at støtte kommuner, der ønsker at understøtte indsatsen mod negativ social kontrol ved at etablere partnerskaber med civilsamfundsaktører i områder med store udfordringer med negativ social kontrol.

 

Med denne pulje har kommunerne mulighed for at ansøge om støtte til at etablere partnerskaber med civilsamfundsaktører i områder med store udfordringer med negativ social kontrol. Initiativet er en del af den nationale handlingsplan om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol (2016). Indsatsen skal bidrage til at øge lokalmiljøernes modstandskraft over for negativ social kontrol gennem etablering af et bedre og mere målrettet samspil mellem aktører i områderne.

Målet med puljen er, at færre børn, unge, voksne og familier udsættes for negativ social kontrol. Derudover skal borgere, der lever i undertrykkende miljøer have adgang til positive fællesskaber i civilsamfundet, og flere unge og voksne, der lever i lukkede miljøer, skal have større tillid til myndighederne. Ansøgere til puljen er kommuner.

 

Kommunen skal have en samarbejdsaftale med en eller flere civilsamfundsaktører om at indgå i projektet.


Læs mere og søg her.


Ansøgningsfristen er d. 5. marts.