Temadag om arbejdet med ghettokriterierne

KL og BL inviterer relevante medarbejdere og ledere fra kommuner og boligorganisationer til en fælles temadag om deres arbejde med ghettokriterierne. 

Temadagen vil omhandle det pågående arbejde med at skabe forandringer, der kan løfte boligområder ud af ghettolisterne – uanset om et område er kategoriseret som hård ghetto, ghetto, udsat boligområde eller er i risiko for at blive det. Der vil blive lagt op til drøftelser af, hvilke indsatser der virker, hvilke der ikke gør samt hvad der skal til for at løfte boligområderne på lang sigt.

 

KL og BL ønsker at sætte fokus på samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer om denne opgave og lægger op til, at kommuner og boligorganisationer deltager sammen på temadagen.

 

Temadagen afholdes d. 21. januar 2020 fra kl. 9.30-15.30 i København. Det koster 800 kr. at deltage, og tilmelding sker til KL her.