Ansøgningspuljerne 2018

Socialstyrelsen har offentliggjort en kalender for årets ansøgningspuljer. Se, hvornår ansøgningspuljerne forventes udmeldt og udmøntet og få overblik over formål og målgrupper.

Socialstyrelsen har offentliggjort puljekalenderen for 2018. Den er tilgængelig både på Socialstyrelsen.dk og på Tilskudsportalen. Kalenderen viser hvilke ansøgningspuljer, der kan søges i år på Børne- og Socialministeriets område. 

 

I kalenderen kan man læse om formålet med de forskellige puljer, puljernes målgrupper og hvem, der kan søge (ansøgerkreds). Man kan også se hvilke kvartaler, de forskellige puljer forventes at blive udmeldt og udmøntet i.

 

Ved at orientere sig i puljekalenderen er det muligt på et tidligere tidspunkt at få et overblik over, hvilke ansøgningspuljer man ønsker at søge og begynde at forberede ansøgninger hertil. Man kan altså se, hvornår en ansøgningspulje bliver udmeldt og i god tid gøre sig overvejelser om fx projektbeskrivelse og projektorganisering.

 

Dynamisk månedskalender

Puljekalenderen vil blive suppleret af en månedskalender. Månedskalenderen viser udmeldings- og udmøntningstidspunkter for ansøgningspuljer, der udmeldes i den kommende måned samt frister for ansøgning.

 

Se siden med puljekalenderen for 2018 på Tilskudsportalen

Se den dynamiske månedskalender på Tilskudsportalen

 

Informationsmøde for frivillige organisationer om ansøgningspuljer i 2018

Få indblik i formalia og sagsbehandling i forbindelse med ansøgningspuljer og hør, hvordan et ansøgningsskema udfyldes korrekt. Socialstyrelsen inviterer de frivillige organisationer til informationsmøde 5. februar 2018 kl. 10-12 på Mødecenter Odense. 

 

Du kan tilgå mødet online, hvor det streames live. Du kan få adgang til streaming fra kl. 09:45 d. 5. februar på følgende link:

Få adgang 5. februar til streaming af infomøde

 

Når du åbner linket, vil du blive bedt om at skrive et password, som er: Socialstyrelsen2018. Herefter kan du se med på mødet. Du behøver ikke tilmelde dig, hvis du deltager online.  

 

Læs mere her.